Hvad er Google AdWords?

Google AdWords er hele det maskineri, der foregår bag ved alle de annoncer, som du ser på Google, hver gang du sørger efter noget på Google. I denne artikel får du svar på netop hvad det er Google AdWords er, hvad det kan – og ikke mindst hvad du kan bruge det til.

Du vil både kunne se annoncer i toppen og bunden af dit søgeresultat, hver gang du har foretaget en søgning på en given søgefrase. Google AdWords-annoncører arbejder sammen med Google AdWords for at finde de bedste og mest relevante reklamer, der matcher til din søgning. Det Google gør for at vise den bedste matchende reklamer til din søgning er, at de bruger forskellige aspekter i deres matematiske algoritmer, som kun de kender til.

Derfor vil du kun se relevante annoncer efter hver søgning, som de derefter håber på, at du klikker dig ind på. Det er værd at huske på, at hvis Googles matematiske algoritmer ikke gav relevante søgninger til deres brugere, vil ingen bruge Google som deres primære søgemaskine, men derimod en af de mange andre søgemaskiner på internettet.

Google AdWords-annoncer er gode til at markedsfører dig eller din virksomhed på Google under relevante og specifikke søgninger. Derfor vil dine annoncer også kun blive vist på baggrund af udvalgte søgeord, som er sat op til hver enkelt annonce.

Du kan herefter optimere og målrette dine annoncer, så du rammer lige præcis den målgruppe, som søger efter det udvalgte produkt eller søgeord, som du har sat din Google AdWords-annonce op efter. Sørger en aktivt derfor på søgefrasen ”legetøj i træ”, vil du på den måde, kunne målrette din annonce helt specifikt til dette søgeord. Du skal naturligvis sælge det givne produkt, som du målretter din annonce efter.

Googles betalte annoncer bliver også omtalt som PPC-marketing, hvor PPC er en forkortelse for Pay-Per-Click. Det betyder, at du vil skulle betale hver gang at en aktiv bruger klikker sig ind på en af dine annoncer og dermed kommer ind på din hjemmeside eller webshop.

Det smarte ved Google AdWords reklamer er, at du selv kan bestemme, hvor mange penge du vil bruge på denne type af markedsføring af dig selv eller din virksomhed. Du kan selv sætte et budget på et x antal kroner om ugen og din annonce, vil herefter blive vist de antal gange indtil dit budget er opbrugt. Er du en mindre etableret virksomhed og ikke har særlig mange penge til rådighed til brug af markedsføring om måneden, er det derfor smart, at du selv kan vælge, hvor mange penge om måneden du vil bruge på Google AdWords-annoncer. Når dit månedlige budget er opbrugt, vil visningen af dine annoncer stoppe.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *