Drinks til festen

ANNONCE

Fest og alkohol går hånd i hånd. Men i dag er der alverdens former for alkohol, mens familie, venner eller kollegaer har vidt forskellige smagspræferencer. Skal vi nøjes med øl og vin, eller skal der flere våde varer på bordene? De ældre sætter pris på en lille gibbernakker eller en god, gæret Ron Zacapa, de midaldrende vil have gin og tonic, mens de unge alle vil have Gin Hash og Espresso Martini. De fleste bliver trætte af kun at skylle ganen med øl eller vin natten lang, hvorfor cocktails også hører hjemme til festen.

Lej en bartender

Er du ikke selv den mest opfindsomme og vil du sørge for, at baren kører på skinner til din fest, kan du leje en bartender. Han/hun eller de vil sørge for cocktails til festen, som er lidt mere eksotiske end klassikerne vodka juice, gin og tonic eller rom og cola. Det kan synes uoverskueligt, når man indfinder sig i spiritusafdelingen i supermarkedet, og skal til at vælge procenterne til festen. Oftest går man med det man kender, og ender med cocktailudvalg, der er identisk med det, man havde til sidste fest. Hvis man lejer en bartender, vil både du og dine gæster derimod udvide jeres horisont og måske få smag for noget andet end de kendte klassiske cocktails.

Iskolde yndlingsdrinks

Vil du selv stå for indkøbet af alkohol til festen, skal du i gang med indkøbslisten over de våde varer. Et af de vigtigste elementer i en cocktail er isterninger. Knuste, rektangulære eller noget helt tredje. De kan få en middelmådig, lunken drink til at blive en fabelagtig cocktail. Isterninger kan redde det meste, og er derfor også en vigtig ingrediens, hvis du selv står for indkøbet af alkohol til festen. Is i poser er nemt, og skal stå først på indkøbslisten. Isterninger er vigtige, fordi de skal i alle de drinks, du byder dine gæster. Herefter må du vælge våde varer ud til dine gæster og have lidt af hvert, så alle går glade hjem fra din fest.

Ideer til cocktails

Hvis du selv vil være drinkmaster til din egen fest, skal ingen holde dig tilbage! Men som nævnt tidligere, ender man ofte ud med at servere de velkendte drinks, som alle har smagt tonsvis af gange før. Derfor kommer der nu fire idéer til drinks, som du måske ikke har fået øjnene op for endnu:

– Brown russian

Vi kender alle den gode gamle white russian, der består af Kahlua, vodka og mælk. I denne udgave er mælken dog skiftet ud med Cocio, hvilket kun får drinken til at glide ned endnu hurtigere. Det er en cocktail, som er god at have i baren, til når folk har fået for meget brus og bobler. Vi bliver jo alle oppustede af alle de drinks med brus, hvorfor en Brown russian er let og lækker for maven sidst på aftenen.

– Bloody Mary

Den alternative cocktail, som vi ikke kan have for mange af i træk. Vodka, tomatjuice, citronsaft, vorcestershire sauce, Tabasco og peber i en god blanding. De to sidste ingredienser sætter spark i drinken og gør den anderledes end mange andre, der ofte ikke smager af noget. Et godt tip er dog, at selv lade gæsterne dosere mængden af peber i drinken, da nogen er pebergrise, mens andre foretrækker en lettere pebret Bloody Mary.

– Engledrik

Den moderne Long Island iste, som ikke særlig mange har fået øjnene op for endnu. En Long Island iste sætter gang i de dansetrin, du ikke troede du gemte på. Problemet er bare, at den grundet sine mange procenter ofte er forfærdelig at komme igennem. Engledrikken indeholder næsten lige så meget alkohol som en Long Island iste, men smager så englene synger. Miks gin, hvid rom, vodka med appelsinjuice og rød sodavand og nyd herefter en himmelsk cocktail. Og selvom en engledrik af navn kan lyde tøset, så er den i den grad også for mandfolk.

– Kung Fu

Til den lakridselskende drikker. En nem drink med Jägermeister, Pisang Ambon og cola, der smager som en Kong Fu-is på en varm sommerdag. Mange er bange for Jägermeister, da det ofte har en gennemtrængende smag. I Kong Fu-cocktailen kan du dog kun lige ane smagen, hvorfor den egner sig til et bredt publikum. Kong Fu’en er for alle danskere, der priselsker deres land og en god omgang lakrids.